Livet skal leves som man ser det bedst selv, og det kan man ikke hvis man hele tiden lader andre bestemme for en. Man bliver nød til at rejse sig og sige fra, hvis der er noget man laver man ikke bryder sig om. Man skal bare altid huske og være ærlig med sig selv, for ellers ender man med at skyde skylden på alle mulige andre end sig selv, og så ender man op med en tilværelse som er fyldt med fortrydelse, en masse had til alle andre og så videre.

Så det kunne såment også være noget, som man fik brug for at praktisere tidligt i ens liv, selvom det kan være svært og være bevidst om som ung. det er jo noget man ofte først indser når man er ældre, men her er det heller ikke for sent at lave om på tingene. Ønsker man og være et anstændigt menneske, er der heller ikke nogen som skal sige hvordan man skal leve sit liv. Fast bolig versus et liv med pendlerfingeren oppe og så videre.