Hvis man, i denne travle teknologiske tidsalder, tager sig tid til lige at stoppe op engang og fundere lidt over, hvor langt mennesket er nået rent teknologisk, er det intet mindre en meget meget imponerende. Engang var det eneste vi havde til at regne med en kugleramme udført af eksempelvis træ, hvor vi i dag har både lommeregnere og computere, som ydermere har deres egen intelligens, for nogen af de nævntes vedkommende. Vi bevæger os mere og mere fremad mod et fuldstændigt teknokrati, hvor tingene har deres egen vilje; i hvertfald hvis vi lader dem opnå fuldstændighed. I dag arbejder man ud fra det, der kaldes ‘tingens internet’. Tingenes internet er eksempelvis et køleskab, der er koblet op til nettet, og hvor det så kan sende data til ens smartphone. Når man så står i dagligvarebutikken og ikke kan huske, om man mangler mælk, kobler man sig op på køleskabet, formentlig via en app, og heri kan man så se, om man har mælk.